Vi er et blandet kor, der hygger os ved at synge forskellige flerstemmige sange

Vi mødes tirsdag mellem 18.30 og 21.00

Torvet 5, 2.sal 9400 Nørresundby

(Den tidligere byrådssal på Nørresundby Rådhus)

Nodekendskab er ikke nødvendigt

Stemmerne sopran og alt er fuld besat, så der optages ikke nye medlemmer på kvindestemmerne

Derimod er der på herrestemmerne tenor og bas plads til nye kormedlemmer

HISTORIE

Korets oprindelse

SANGKORET LIMFJORDEN blev oprindeligt dannet som Aalborg Privatbaners
sangforening A.P.B.S. Det skete helt nøjagtigt på Smedekroen den 12. oktober 1949.
Der var nogle ildsjæle, der mødtes den 11. om aftenen. Hermed var herrekoret
(PRIVATBANERNES SANGKOR) stiftet.

Ca. 1 år efter stiftelsen af herrekoret ville det kvindelige kontorpersonale også være
med i koret. Desuden havde flere af mændenes koner også lyst til at være med. Så
hermed var koret blevet til et blandet kor.

Privatbanen blev imidlertid nedlagt, så koret så sig nødsaget til at skifte navn. I 1960
fik koret så nyt navn. Privatbanernes Sangkor blev omdannet til AALBORG
FOLKEKOR

Ved korets 25 års jubilæum i 1975 skiftede koret så navn igen. Det blev denne gang til
korets nuværende navn. Nemlig SANGKORET LIMFJORDEN.

Korets formålsparagraf

I korets formålsparagraf stod der fra gammel tid, at
Foreningens formål er at dyrke og højne sang, bringe en kulturfaktor videre.
Det må vel siges stadig at være gældende på sin vis.

Mht. sangerkvalifikationer nævnes der ikke noget, men skulle du have lyst til at
deltage, kunne man deltage fra sit fjortende år. Da Esther Nielsen, som er korets
nuværende ældste kormedlem, startede, var hun kun sytten år.

Korstævner

Koret blev hurtigt meldt ind i Dansk Arbejder sanger forbund DASOM, som
arrangerede sangerstævner – jysk sangerstævne – på Fyn og Sjælland – Nordisk
sangerstævne Finland, Norge, Sverige, Island og Danmark og internationale stævner.
I det hele taget var der et vældigt udbud af stævner, koret kunne deltage i, hvilket
blev tilfældet.

Foråret 1953 var der Nordisk Stævne i Göteborg – det første stævne, koret deltog i.

I Hannover i Tyskland var koret med til stævne i 1954. Koret blev udtaget til at
deltage sammen med et kor fra København. På det tidspunkt var vores kor Danmarks
største blandet kor på 105 medlemmer. 125 personer kom afsted med tog fra Aalborg
Banegård og blev indkvarteret i en lille by nær Hannover, der hedder Ahlem.

Vores kor blev mødt med stor gæstfrihed – blev indkvarteret dels hos andre
kormedlemmer fra Ahlem og dels hos private. Der var på det tidspunkt stor fattigdom
– det var jo kort efter 2. Verdenskrig. Der var mange ruiner og tomme pladser i byen.
Det skal også siges, at der blev knyttet mange venskaber, og koret fik dem som
venskabskor, der bestod i mange år.

Desværre fik koret en bestyrelse, der meldte koret ud af DASOM. Hermed var det slut
med at deltage i korstævner.

Sanglokaler, en historie i sig selv

Fra starten mødtes koret i Klokkestøbergade, men det blev hurtigt for trangt.
Så blev det i Håndværkerforeningen (hvor Bio 5 en gang lå), der blev øvelokale.
Senere rykkede koret over i AKG palæet i Slotsgade, indtil det skulle modernises.
Også Søndergade 20, hvor Kunstpavillonen en gang lå, var en dejlig ramme om koret i 6 år.

I 1982 flyttede koret til Kjellerupsgade først i fagforeningsbygningen siden på  Kjellerupsgade skole.

Endelig i 1987 fik SANGKORET LIMFJORDEN det nuværende lokale – nemlig Byrådssalen på Nørresundby Rådhus.

Korets fane

Koret har gennem historien haft et par faner.

Den første fane var et banner, der var blåt på den ene side og hvidt på den anden. Det
var med Privatbanernes logo broderet. Et meget flot banner.

Desværre kunne det ikke bruges, da koret skiftede navn til Sangkoret Limfjorden, så
der skulle ny fane til. Det blev et stort dannebrogsflag med korets navn i det ene
hjørne.

Den sidste fanebærer, der blev valgt på en generalforsamling var i 1977. I 1980
udnævntes Bent Jacobsen den højt skattede tenor til fanebærer. Det er han stadig den
dag i dag.

Sangernåle og sangerhuer – et særligt kapitel i korets historie

Når koret i gamle dage drog afsted til stævne, fik sangerne en nål. Den var indgangsbilletten til sangstævnet.

I tidernes morgen bar koret – både herre og damekoret sangerhuer. Pigerne ville så gerne af med huen, den ødelagde jo frisuren. Det gav stof til megen
snak på generalforsamlingerne gennem tiden. Men sangerhuen skulle koret have på, når man drog afsted til de mange korstævner.

Snakken om kordragter

Kordragter har gennem tiden været meget diskuteret. Huen blev nævnt i annalerne endnu i 80’erne, for siden at glide ud i glemslens tåger.

I starten skulle korets medlemmer selv investere i sangerdragter. Dragter, der skulle være ens som en uniform.

De første kordragter var til damerne hvide bluser og blå nederdele og til mændene hvide skjorter og blå bukser. En af kvinderne i koret havde syet et blåt mærke med Privatbanernes logo til at hæfte på brystet. I 1986 blev der indført røde nederdele, lyse bluser til damerne og røde veste til herrerne.

I dag er koret lidt mere diskret. Kvinderne i sort – dog med ens tørklæder bundet på samme måde over hele linjen. Mændene også i sort. Med andre ord er der ikke tale om uniform.

Korets dirigenter

Den første dirigent hed Emil Nielsen. Han var korets dirigent i mange år, indtil han på grund af sygdom måtte stoppe. Han lærte koret af synge efter violin – han havde forresten en blomsterforretning i Nr. Sundby.

Af kordirigenter ud over Emil Nielsen er det værd at nævne Mogens Lambæk, Jens Ibsen og Henrik Clausen. De har alle 4 været dirigenter i mere end 10 år. Siden korets start har koret i alt haft 13 dirigenter.

Marina Sørensen – korets nuværende dirigent er nr. 13.

Korets formænd

Ejner Poulsen var korets første formand. Han var formand i mange år. Siden var det Carlo Hansen og Esther Nielsen, der som formænd havde siddet længst på posten. Esther har endda siddet i 2 perioder. Først i 19 år og senere i 6 år. Esther Nielsen er som nævnt korets nuværende ældste kormedlem.

Korets nuværende formand er Klaus Lauritsen, og han er formand nr. 8.

Korets arrangementer

I mange år sang koret til Red Barnets julestue i Restaurant Kilden. Det blev transmitteret i radioen. Pinsemorgen sang koret ved Skovkroen i Blegkilde. Desværre eksisterer begge dele ikke mere. Kilden forsvandt i 60’erne, og Aalborg Eternitfabrik udvidede sit fabriksanlæg i den skønne park Blegkilde. Eternitten, som den blev kaldt i folkemunde, lukkede i 2005.

Desuden sang koret til sølvbryllupper om morgenen inden arbejdstid, og var der bryllup, kunne koret levere sang med flag og sangerhuer både inden for som uden for kirken.

Medlemstallet

Der har været meget svingende interesse for at synge i koret. Antallet har været nede på 14 sangere. I dag ligger antallet på mellem 40 og 50 fordelt på de 4 stemmer.

Samarbejde med andre kor

Da vi var medlem af DASOM, havde koret et godt samarbejde med andre kor i Aalborg. Her kan nævnes Sundby Koret, HKkoret FOA – 3Fkoret. I de første år i korets historie var der også et godt samarbejde Arbejdsmændenes Fælles Sangkor – i dag hedder det Aalborg Mandskor.

AOF

Koret kommer under fritidsloven i 1976 og dermed AOF. Det har det været lige siden.